Velkommen til kirken i Kastellet

Kastelskirken er åben hver dag fra kl. 8 til kl. 18. Der er normalt gudstjeneste hver søndag kl. 10.

Marts i Kastelskirken – se hvad der er på plakaten.

Café og Højskolesang hver tirsdag kl. 14-16. Kom til kaffe, snak og fællessang i Caféen i Søjlesalen.

Kastelskirkens Læsegruppe

Torsdag den 21. marts kl. 16.30 og kl. 18

Kastelskirkens læsegruppe mødes den sidste torsdag i hver måned og taler om en bog, som er valgt på forhånd, og som vi hver i sær har læst hjemme. Alle kan være med, og vi har plads til flere om bordet. I vores læsegruppe handler det om at få de mange læsninger på bordet, så hvis du har lyst til at dele din glæde ved skønlitteratur med andre, så læs sammen med os. I marts læser vi den kinesiske forfatter An Yus roman ‘Efterklang´. Tilmelding fra gang til gang på mejnertsen@gmail.com. Læs mere her

Konfirmation

 

Palmesøndag den 24. marts kl. 10

Palmesøndag er der traditionen tro konfirmation i Kastelskirken. Tiden er løbet, og vi skal allerede sige farvel og på gensyn til en flok usædvanligt søde, sjove, støjende og kloge konfirmander. Der bliver fest i kirken.

Skal dit barn konfirmeres i Kastelskirken næste år, kan du skrive en mail til sognepræst Else Hviid på elh@km.dk