Vielse / velsignelse

Hvis man bor i Kastelskirkens sogn og er medlem af Folkekirken, kan man blive viet i Kastelskirken. Som kirke i og for Kastellet vil vi desuden også gerne, så vidt det er muligt, servicere ansatte og tidligere ansatte ved Forsvaret, der har en særlig tilknytning til Kastellet.

Som kommende brudepar henvender man sig først til kordegnekontoret på tlf. 3391 2706 eller mail kfr@km.dk og aftaler dag og tid for brylluppet. Derefter udfylder man en ægteskabserklæring digitalt via Borger.dk for at få udstedt en prøvelsesattest. Ægteskabserklæringen må tidligst udfyldes 4 måneder før vielsen, da prøvelsesattesten ikke må være mere end 4 måneder gammel på vielsesdagen. Når man har modtaget prøvelsesattesten fra kommunen, indsendes eller afleveres den til kordegnekontoret på Sankt Annæ Plads 4, tlf. 33 91 27 06. Til kordegnen oplyses endvidere navn og adresse på to bryllupsvidner.
Ønskes navneændring i forbindelse med brylluppet, skal denne sag behandles af personregisterføreren i bopælssognet. Anmeldelsen foretages via www.borger.dk

Personer, som er medlem af Folkekirken, og som allerede er borgerligt viet, har på samme forudsætninger mulighed for en ’kirkelig velsignelse’ i Kastelskirken. Højtideligheden ligner til forveksling en ’rigtig’ vielse, men da vielsen har fundet sted, er det eneste papirarbejde at indsende kopi af vielsesattesten til kordegnekontoret.

Oplysninger om Kastelskirkens regler for pyntning, fotografering og videooptagelser ved vielser i kirken kan ses her: Vielse-i-Kastelskirken.pdf

Blanketter m.m. findes på www.personregistrering.dk og www.borger.dk
Kordegnekontoret har adressen: Sankt Annæ Plads 4, 1250 København K, og telefon 33 91 27 06. Kontoret er åbent mandag kl. 9-12, tirsdag og onsdag kl. 9-13, torsdag kl. 9-13 og 16-18, fredag kl. 9-12.