Pårørende til en afdød skal anmode begravelsesmyndigheden om begravelse eller ligbrænding snarest muligt efter dødsfaldet. Dette gælder uanset, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Begravelsesmyndigheden er i praksis bopælssognets kordegnekontor, som varetager dette på den kirkebogsførende sognepræsts vegne. Den lægelige dødsattest skal følge med anmeldelsen.
Oftest klarer en bedemand disse papirsager, ligesom bedemanden normalt – efter aftale med de efterlevende – aftaler tid og sted for den kirkelige bisættelse/begravelse med præst og kirke/kapel. Dødsfald skal anmeldes til bopælssognet via www.borger.dk.
I forbindelse med udfyldelse af anmeldelsen træffes aftale om en eventuel kirkelig handling med den kirkebogsførende sognepræst i den pågældende kirke, her Else Hviid, samt med kirkegård og evt. krematorium. Bedemandsfirmaet vil være behjælpelig også med papirarbejdet.
Blanketter m.m. findes på www.personregistrering.dk og www.borger.dk
Kordegnekontoret har adressen: Kastellet 15, 2100 København Ø.
Kontoret er åbent mandag til torsdag kl. 10-14, fredag kl. 10-12 (fredag viderestilles til Skt. Pauls Kirkekontor)
Mandag tillige 16-18 efter aftale.