Menighedsrådet i Kastels Sogn
Menighedsrådet har ansvar for
Bygninger, personale og økonomi
Menighedsrådet ansætter og er arbejdsgiver for kirkens organist og sangere, kirketjener, kordegn og musikmedarbejder. Vi er stolte over vores dygtige medarbejdere, og vi gør hvad vi kan, for at passe godt på dem.
Musik og kultur
Menighedsrådet prioriterer musikken højt. Kirkens koncerter er velbesøgte, og mange går til kor, fællessang og babysalmesang. Menighedsrådet står også for café og familiedage, læsegruppe, studiekreds og foredrag.
Kirkeliv
Menighedsrådet har indflydelse på kirkens gudstjenester. Det siddende menighedsråd holder af den klassiske gudstjeneste og vægter musikken højt – også når vi har børnegudstjeneste.
Menighedsrådsvalg 2024
Tirsdag den 17. september kl. 19 var der valgforsamling i Kastelskirken, hvor de 8 menighedsrådsmedlemmer, som skal passe på Kastelskirken de næste fire år, blev valgt.
Som stedfortrædere er valgt: Maria Mejnertsen, Karl Fogh, Anne Kathrine Møller Petersen og Marna Leila Vandsdal Egholm
Vi siger stor tak til tre afgående medlemmer, nemlig trofaste og dedikerede Lars Poulsen Hansen, Rovig Mastrup og Susanne Adair.
Det skal bekendtgøres, at der senest 4 uger efter valgforsamlingen, dvs. d. 15. oktober 2024, kan indleveres en alternativ kandidatliste og dermed udløses et afstemningsvalg til menighedsrådet. Der skal vælges 8 medlemmer til menighedsrådet, og kandidatlisten skal underskrives af 8 stillere. Medlemmerne vælges for perioden 2024 til 2028, med start 1. søndag i advent. Kandidatlisten skal være udarbejdet på den blanket, By-, Land- og Kirkeministeriet har godkendt, og den skal indleveres til valgudvalget i Kastels Sogn, via kordegnekontoret eller kirketjenerkontoret i åbningstiden man-tors kl. 10-14. Afstemningsvalget afholdes i givet fald tirs. d. 19. november 2024.
Det nuværende menighedsråd, som blev valgt d. 15/9 2020, og som tiltrådte 1. søndag i advent 2020,
er sammensat og konstitueret som følger.
Formand Bo Heide-Ottosen, Kristianiagade Efter en lang årrække i udlandet flyttede min hustru og jeg tilbage til Danmark i 2012, og vi har siden været tilknyttet Kastelskirken. Jeg blev medlem af menighedsrådet i kirken i 2020. Jeg beskæftiger mig med bestyrelsesarbejde og advisory roller samt er aktiv i en række nyetablerede virksomheder. I samarbejde med resten af menighedsrådet er jeg engageret i at styrke Kastelskirkens kirkelige og kulturelle aktiviteter. |
|
Næstformand Lars Bo Lindblad, Østerbrogade Jeg bor med min hustru og 2 børn på indre Østerbro. Jeg er uddannet arkitekt og MBA og arbejder til daglig som direktør i et større arkitektfirma. Kastelskirken har gennem flere år været vores kirke, og jeg vil gerne bidrage i menighedsrådet med min viden om byggeri og ledelse. |
|
Kasserer Maria Mejnertsen |
|
Kontaktperson Elsebeth Kershøj Nikolajsen, Min mand og jeg flyttede i 2001 til vores nuværende lejlighed på Østerbro i Kastelskirkens sogn og siden dengang er jeg kommet i kirken – både til gudstjenester og øvrige arrangementer og mine 2 børnebørn er døbt i kirken.
Jeg vil gerne være med til at gøre opmærksom på kirken og de aktiviteter, der foregår, samt være med til at sørge for, at det fortsat er en attraktiv arbejdsplads.
|
|
Rovig Mastrup, Midtermolen Jeg flyttede til sognet i 2004 og har siden været kirkegænger til højmesser og deltager i andre aktiviteter i kirken. Jeg nyder musikken og synger glad og gerne med på alle salmer og sange. I 2008 blev jeg valgt ind i menighedsrådet og har været kasserer fra 2012-2022. |
|
Nikoline Halling-Overgaard, Trondhjemsgade | |
Birgitte Wilson Schmidt, Arendalsgade
Jeg har haft tilknytning til Kastelskirken hele mit liv, idet jeg altid har boet i sognet.
Jeg er i Menighedsrådet, fordi jeg ønsker at deltage aktivt i udbredelsen af det kristne budskab samt arbejde for et godt samarbejde mellem menighedsrådet, præster og ansatte.
|
|
Lars Peder Poulsen-Hansen, Greve Strand
Jeg er døbt og konfirmeret i Kastelskirken i hhv. 1942 og 1956, og jeg har boet i sognet det meste af mit liv, men har siden 1995 boet ved Greve Strand og har derfor løst sognebånd. Siden 1996 har jeg været medlem af menighedsrådet og formand 2011-2020. |
|
Mia Emborg Øllgaard Jeg bor på Vesterbro med min familie. Jeg løste sognebånd tilbage i 2018 i forbindelse med min søns dåb, da jeg har en særlig familiehistorie og tilknytning til Kastellet og Kastelskirken. Jeg har deltaget med stor glæde i babysalmesang med begge mine børn, og blev herigennem inspireret til at melde mig til menighedsrådet med et ønske om at skabe endnu flere og bredere tilbud til sognets familier og børn. |
Stedfortræder: Susanne Elsebeth Adair, Anders Garly Andersen og Thomas Nordahl.
Kirkebogsførende sognepræst Else Hviid samt sognepræst og hærprovst Thomas H. Beck er ligeledes medlemmer af menighedsrådet.
Valgbestyrelse: Bo Heide-Ottosen, Birgitte Wilson Scmidt, Lars Poulsen-Hansen
Kontakt til menighedsrådet
Sikker mail til menighedsrådet: Send sikker mail
Klager
Har du brug for at klage over noget eller nogen, kan du her læse Københavns Stifts klagevejledning samt vejledningen ‘Sådan skriver du en klage’.
Menighedsrådsmøder
Menighedsrådsmøderne er offentlige, og afholdes kl. 18 i Kastelskirkens mødelokale på 1. sal i kirkebygningen.
Førstkommende ordinære menighedsrådsmøde er d. 06.02.25.
Dagsorden til rådets møder kan ses her en uge før mødet, og det vil også være fremlagt på kirkens kordegnekontor, Kastellet 15, 2100 København Ø.
Referater af menighedsrådets møder kan læses nedenfor:
Referat af konstituerende møde af 06.11.24
Beslutningsreferat af 06.11.24
Beslutningsreferat af 28.08.24
Beslutningsreferat af 11.06.24
Beslutningsreferat af 30.04.24
Beslutningsreferat af 29.02.24
Beslutningsreferat af 09.11.23
Beslutningsreferat af 08.10.23
Beslutningsreferat af 30.08.23
Beslutningsreferat af 13.06.23
Beslutningsreferat af 27.04.23
Beslutningsreferat af 09.02.23
Beslutningsreferat af 10.11.22
Beslutningsreferat af 31.08.22
Beslutningsreferat af 09.06.22
Beslutningsreferat af 28.04.22
Beslutningsreferat af 24.02.22
Beslutningsreferat af 25.11.21
Beslutningsreferat af 02.09.21
Beslutningsreferat af 20.05.21
Beslutningsreferat af 18.03.21
Beslutningsreferat af 21.01.21
Beslutningsreferat af 19.11.20
Årsberetning
Menighedsrådets årsberetning for året 2019/2020 kan læses her.